Praktikvejledning
Praktikken hos en læremester udgør den praktiske oplæring i uddannelsen. Praktiktiden skal sammen med skoleundervisningen føre til, at du når uddannelsens samlede mål.
En virksomhed må tage en lærling når den:
- Er godkendt til den uddannelse som eleven/lærlingen skal tage
- Er godkendt til at tage en lærling
En virksomhed, der ønsker at blive godkendt, kan rekvirere et godkendelsesskema hos det faglige udvalg. Er du i tvivl, hjælper vi gerne med råd og vejledning.
Uddannelsesaftalen
Når du bliver ansat i en virksomhed skal der udarbejdes en uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen skal underskrives af dig og virksomheden og sendes til skolen. Skolen sørger herefter for uddannelsesaftalen. Skolen tjekker blandt andet at alle informationer er i orden og at virksomheden er godkendt til at tage en lærling. Vær opmærksom på, at du har en prøvetid på 3 mdr. I den periode har du og virksomheden mulighed for at bedømme om uddannelsesaftalen skal fortsætte eller ophøre.
Løn under uddannelse
Du aflønnes efter den gældende overenskomst for området. Virksomheden skal betale løn under hele uddannelsen - også når du er på skolen. Virksomheden får under skoleopholdet refunderet størstedelen af lønudgifterne af AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion).




