Lokalt mesterskab for unge elektrikere
Rekruttering til Danmarksmesterskab for unge elektrikere er i fuld gang. Det sker gennem afholdelse af regionale mesterskaber i Roskilde, Skive, Århus og Svendborg. Men først skal den lokale vinder på Den jydske Haandvær-kerskole findes ved et lokalt mesterskab den 29. september.
Rekrutteringen af kandidater til Danmarksmesterskab for unge elektrikere er helt ny i forhold til tidligere praksis. Nu er lokalsamfundet, erhvervsskole, elever og den lokale elbranche tæt involveret i arrangementet med udvælgelse, afholdelse og vurdering af DM-kandidaterne.
Til det lokale mesterskab på Den jydske Haandværkerskole (DjH) kaster 11 unge elektriker sig ud i en dyst om at være blandt eliten. De har alle klaret sig godt på uddannelsen, og er kendte som dygtige elever. De tre bedste i den lokale konkur-rence går videre til det regionale mesterskab i Århus den 21. og 22. november 2009.
Lokalt bedømmes deltagerne af dommere fra DjH’s lokale uddannelsesudvalg. Det regionale dommerpanel består af lokale elinstallatører og elektrikere fra de lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen i hele regionen.
Vinderne af de fire regionale mesterskaber for unge elektrikere går direkte videre til DM for unge elektrikere, der afholdes i Aalborg den 28. + 29. januar 2010.
Vinderen af DM deltager i EM for unge elektrikere, der afvikles den 26. – 30. ok-tober 2010 i Madrid i Spanien.
Det er elbranchens håb, at fokus på de dygtige, unge elektrikere vil styrke inte-ressen for det gode håndværk og den personlige stolthed over at være elektriker.
Fakta om de regionale mesterskaber:
Regionale mesterskaber for unge elektrikere igangsættes efter initiativ fra Dansk El-Forbund og TEKNIQ Installatørernes Organisation.
De regionale mesterskaber danner grundlag for rekruttering af kandidater til DM for unge elektrikere, som finder sted den 28. + 29. januar 2010 i Aalborg.
![]() |
![]() |
![]() |







