Adgang for alleKontakt osSitemapIn English
Den jydske Haandværkerskole
Forside /  Om DjH /    Aktuelt /    Pressemeddelelser

Licitation på nyt elværksted

24. januar 2007

Startskuddet til ny værkstedstilbygning til elektrikerelever er skudt af efter veloverstået licitation.

Den jydske Haandværkerskole har netop afholdt licitation på tilbygning til værkstedsfløjen på Skovvej. I alt 1.270 m2 var i fagentrepriseudbud, og det samlede resultat blev en pris på 17,8 mio. kr. ekskl. moms. Byggeriet er opdelt i syv entrepriser plus egne leverancer.

De billigste entrepriser var:
Murerentreprise – EMR, murer & Entreprenør A/S, Nørre-Snede
Tømrerentreprise – Hvorslev Byggefirma A/S, Hvorslev
Malerentreprise – Malerfirma Thage W. Nielsen A/S, Randers
Gulvbelægningsentreprise – Justesen Gulve A/S, Randers
VVS-entreprise – Energi Randers, Randers
OR Ventilationsteknik I/S, Skødstrup
Elentreprise – Bravida Danmark A/S, Randers

”Den samlede pris ligger indenfor det forventede, så vi forventer at komme i gang allerede til marts” siger Henrik Øelund, direktør på Haandværkerskolen. ”Målet er, at der er støbt inden sommerferien, og at vore grundforløbselever på eluddannelsen fra januar 2008 kan tage de nye faciliteter i brug. Vi oplever i disse år en kraftig vækst på vore uddannelser, så det er vigtigt at de fysiske rammer også tilpasses. Derfor er det dejligt at licitation og budget hænger sammen, og vi undgår de forsinkelser, der opstår, hvis der skal ske tilpasninger.”