Lego-robotter på Den jydske Haandværkerskole
18. januar 2007
Når Den jydske Haandværkerskole lørdag den 3. februar kl. 10.00 til 15.00 inviterer indenfor til åbent hus, kan de besøgende opleve konkurrerende Lego-robotter, arbejdende værksteder, og et ungt fremadstræbende lokalt dansepar.
Alle er velkomne til at lægge vejen forbi Den jydske Haandværkerskole (DjH) lørdag den 3. februar og opleve dagligdagen på en moderne erhvevsskole. På åbent hus dagen fungerer skolen som på almindelige hverdage med fuld beman-ding og elever i teorilokaler og værksteder. Gæsterne får mulighed for at følge undervisningen på tæt hold og kan få eventuelle spørgsmål besvaret af både undervisere, elever og studievejledere. For at markere dagen på en festlig måde, er der i de forskellige afdelinger gjort lidt ekstra for at komme i dialog med de besøgende. Skolens store lykkehjul er stillet op, og hovedpræmierne er igen i år et legehus og en parkbænk. Derudover deles der løbende småpræmier ud til deltagerne.
Afdelingerne
I plastafdelingen kan gæsterne se de mange plastmaskiner i brug og komme hjem med forskellige plastgenstande, de selv har overværet produktionen af. Tømrer- og tækkemandsafdelingen viser bygningshåndværk af høj kvalitet, og i el-afdelingen kan man komme med på en guidet rundvisning.
På Teknisk Akademi, hvor installatørerne har til huse, kan gæsterne overvære en konkurrence klasserne imellem. Ved hjælp af Lego-robotter, Mindstorms, skal klas-serne løse forskellige opgaver. Konkurrencen udmunder i en finale med præmieuddeling.
Dans på skolen
På Teknisk Akademi kan gæsterne også møde det unge Hadsten dansepar Em-ma Ginge og Troels Lading. Den jydske Haandværkerskole har indgået sponsor-aftale med Emma og Troels, der kommer og viser deres dansekunst på Åbent Hus dagen. Emma og Troels har på mange måder det samme værdisæt som DjH. De er engangerede, motiverede og seriøse. De gør en stor fælles indsats, der giver dem gode resultater, og de udstråler glæde og stolthed. Derfor har DjH valgt at støtte dem.
Mad til alle
Skolens bistro og restaurant er åben for besøgende. Der er kaffe på kanden da-gen lang og mulighed for at købe frokost, hvis sulten melder sig.
Erhvervsskole med aktivitet døgnet rundt
Den jydske Haandværkerskole tilbyder erhvervsuddannelser til elektriker, plast-mager, køletekniker, tømrer og tækkemand. På Teknisk Akademi, der er en del af skolen, kan man læse til installatør (AK) inden for el og vvs. Der er på skolen også stor aktivitet indenfor efteruddannelsesområdet.
Skolen er en 24-timers skole, med skolehjem og åbne faglokaler og værksteder døgnet rundt samt gode kammerater og socialt samvær. Forbilledet er det amerikanske campussystem, hvor alle behov kan dækkes inden for et lille område. På DjH er der gode fritidstilbud til de elever der bor på skolen. Skolen har egen swimmingpool, sauna, solarium, motionsrum og multibane til forskellige boldspil.
Kontakt
På www.hadstents.dk er der flere oplysninger om Den jydske Haandværkerskole og de uddannelser, skolen tilbyder. Telefonisk kontakt til skolen kan ske på tlf.: 8698 0755.




