Adgang for alleKontakt osSitemapIn English
Den jydske Haandværkerskole

Arbejdet som elinstallatør

Som elinstallatør kommer du til at arbejde med projektering, installation og drift af elektriske anlæg. Du kan blive selvstændig installatør eller få job i virksomheder. Måske som projektleder med ansvar for projektforløbet fra start til slut, og for at alle installationer fungerer perfekt og opfylder alle krav til kvalitet, sikkerhed og miljø.

Elinstallatører planlægger, implementerer og varetager driften af systemer inden for stærkstrøm. Du bliver uddannet til at løse komplekse tekniske problemer og arbejde med avanceret teknologi. Du arbejder sammen med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund og kvalificerer dig til at være en del af et ledelsesteam.

Elinstallatører arbejder indenfor:

  • Egen installatørvirksomhed.
  • Installations- og forsyningsvirksomhed.
  • Rådgivningsbranchen.
  • Procesanlæg.
  • Salg.

 Typiske arbejdsopgaver kan være:

  • Installatør eller overmontør i en installationsvirksomhed.
  • Projektleder inden for elbranchen.
  • Elmester inden for offshore industrien.
  • Elmester i handelsflåden.
  • Elinstallatør eller tekniker i en rådgivende virksomhed.
  • Sælger eller repræsentant hos en elleverandør eller grossistvirksomhed.
  • Driftsleder inden for energiforsyningssektoren.
  • Beregnervirksomhed.